Carl Heinrich Graun (1704-1759): "Der Tod
Jesu"
Esrum-Hellerup Koret,
vokalsolister og kammerorkester
Opføres
Lørdag
d. 1. april 2006 kl. 15.00
i Kokkedal Kirke.
Langfredag d. 14. april 2006 kl. 15.00
i Johannes Døbers
Kirke.
Maria Lantz, soparn; Poul Emborg, tenor; Martin Palsmar, bas.
Musikere fra Radiosymfoniorkestret (violin, bratsch, cello, kontrabas)
Henrik Palsmar, klaver samt kor- og orkesterleder |

Gennem hele sit liv var Carl Heinrich Graun kendt for
at fremme italiensk operamusik i Tyskland, både som sanger og som
arrangør. I 1725 blev han ansat som tenor ved operaen i Braunschweig.
To år senere blev han her udnævnt til vice-kapelmester og komponerede
den første af seks operaer til den scene, hvilket var medvirkende til,
at ham også blev anerkendt som en fremragende komponist. Senere blev
han hos Frederik den Store udnævnt til hofkapelmester.
Graun blev førende i fornyelsen af den navnkundige Berliner skole, som
udviklede sig ved Frederik den Stores hof, en skole som også rummede
hans broder Johann Gottlieb, Kirnberger og Carl Philipp Emmanuel Bach.
Graun blev mest kendt for hans religiøse musik, og frem for alt Der
Tod Jesu.
Teksten til Der Tod Jesu er skrevet af den tyske digter K. W.
Rammler. Der blev komponeret musik til denne tekst af mange af Grauns
samtidige, bl.a. Telemann. Både Grauns og Telemanns udgaver havde
premiere i marts 1755, men det var Grauns version, der blev mest kendt.
Den stilistiske forskel var slående. Telemann repræsenterede den
nordtyske sen-barok tradition, med al dens kompleksitet og vægten lagt
på struktur og kulør. Grauns musik står på grænsen mellem barok og
rokoko. Påvirket af den italienske opera valgte Graun den lyriske genre
med en meget melodiøs komposition og en harmonik, der havde sit
udgangspunkt i klassicismen.
I Der Tod Jesu finder man fugerede passager, der er inspireret af
J. S. Bach, men mens man i Bachs musik har en fornemmelse af højhed og
tidløshed, møder man i Grauns musik et personligt udtryk i en friere
stil. Den er hverken så dramatisk eller dyb som Bachs, men den er enkel
og følelsesfuld og gribende i sin ligefremhed.
Hos Graun er der ikke som hos Bach en evangelist, der beretter
lidelseshistorien. Ej heller er der dramatiske personligheder med
specielt tildelte roller. I stedet er det solisterne, der skiftes til -
ind imellem som duetter - frit at præsentere en episode i et recitativ
efterfulgt af en poetisk refleksion over hændelserne i en arie. Ind
imellem disse individuelle episoder kommer koret med sit svar, til sidst
kronet af en koral, der egentlig kunne synges af hele menigheden.
Koralernes centrale position var en betydende faktor for værkets
succes. Der Tod Jesu blev så vel modtaget, at værket blev
spillet hvert år på Langfredag, en tradition, der blev bevaret ved
hoffet i Berlin indtil 1884. Man kan undre sig over, hvorfor Der Tod
Jesu forsvandt fra repertoiret i slutningen af det 19. århundrede.
Måske det var appellen fra den genopdagede passionsmusik af Bach, der
til syvende og sidst var umulig at overgå.
Nu er det Grauns værk, der er blev genopdaget, og verden over er der i
de sidste par år foretaget flere indspilninger og opførelser af
værket. I påsken 2004 i blev værket bl.a. fremført i Berlin af RIAS
Kammerchor akkompagneret af Deutsche Symphonie-Orchester Berlin. I
påsken 2005 fremfører Esrum-Hellerup Koret værket ved to
koncerter.
Grauns Der Tod Jesu er skrevet for sopran-, tenor- og bas-soli,
kor og orkester. Grauns instrumentation er enkel og diskret. Esrum-Hellerup
Koret fremfører værket i en instrumental transskription for
kammerensemble bestående af violin, bratsch, cello, kontrabas og
klaver. Denne transskription er foretaget af korets dirigent Henrik
Palsmar, der tidligere har udarbejdet særdeles vellykkede
transskriptioner, bl.a. af Händels Messias og Mozarts Requiem.
Dette lettilgængelige og medrivende passionsværk spiller ca. 1 time og
15 minutter.

1. Choral. Du, dessen Augen flossen
2. Tutti. Sein Odem ist schwach
3. Recitative. Gethsemane! Gethsemane!
4. Aria. Du Held, auf den die Köcher
5. Choral. Wen hab’ ich sonst als dich allein
6. Recitative. Ach mein Immanuel!
7. Aria. Ein Gebeth um neue Stärke
8. Recitative. Nun klingen Waffen
9. Aria. Ihr weichgeschaffnen Seelen
10. Tutti. Unsre Seele ist gebeuget zu der Erden
11. Choral. Ich will von meiner Missethat
12. Recitative. Jerusalem voll Mordlust ruft
13. Aria. So stehet ein Berg Gottes
14. Tutti. Christus hat uns ein Vorbild gelassen
15. Choral. Ihr werde Dir zu Ehren alles wagen
16. Recitative. Da steht der traurige, verhängnisvolle Pfahl
17. Duetto. Feinde, die ihr mich betrübt US
18. Recitative. Wer ist der Heilige
19. Aria. Singt dem göttlichen Propheten
20. Tutti. Freuet euch alle Ihr Frommen
21. Choral. Wie herrlich ist die neue Welt
22. Recitative. Auf einmal fällt der aufgehaltne Schmerz
23. Accompagnement. Es steigen Seraphim von allen Sternen nieder
24. Choral. Ihr Augen, weint!
25. Chor. Hier liegen wir
Links til mere information om Carl Heinrich
Graun og Der Tod Jesu:
Prof. Emil STAIGER: Der Tod Jesu von Carl Heinrich Graun
Carl
Heinrich Graun. Biography by John Palmer
Osteroratorium von Carl Heinrich Graun mit der RIAS Kammerchor
Detaljeret indføring i værket - med musik eksempler
Carl Heinrich Graun - biography |